bbbza11

Mange tror at medlemskab i en A-kasse er en luksus som man ikke har brug for. Hvis du også tænker sådan, prøv igen. Der må være noget du har misforstået.

Medlemskab i en A-kasse er rent faktisk den eneste tryghed du får, på arbejdsmarkedet. Før i tiden fandtes der jobs som var for livet. Jobs med sikkerhed som en del af pakken. Men jobsikkerhed er blevet meget umoderne. Nu har vi det man kalder et mere ”fleksibelt arbejdsmarked”. ”Flexicurity” elsker politikere at kalde det.

Denne slags udtryk er oftest spin-sprog. De skal gøre sure ting mere spiselige. Afhængig af hvem man spørger, er det også sådan med flexicurity.

redning

Hvad betyder et fleksibelt arbejdsmarked for dig som lønmodtager?

Flex i flexicurity betyder på rent dansk, at der ikke længere findes noget der kan kaldes jobsikkerhed. Det er blevet meget nemmere at fyre folk, især for de offentlige arbejdsgivere. ”curity” er den amputerede stump fra ”security”. Meningen er, at der på trods af arbejdsmarkedets ”fleksibilitet” findes security, altså tryghed for arbejderen.

Lyder fint, ikke?

Problemet er så bare at denne tryghed, den får du ikke med i pakken. Den skal du selv købe dig til. Det er A-kassen som giver dig tryghed. Godt nok er der tidsstempel på trygheden, men det er stadig den eneste og bedste tryghed du kan få.

Og det kan du kun ved at være med i en A-kasse.

Hvad får du ud af det?

En A-kasse er en socialforsikring. I de fleste andre europæiske lande bliver socialforsikringen automatisk fratrukket bruttolønnen, ved siden af indkomstskatten. Ikke i Danmark. I Danmark bliver ellers al velfærd betalt over skatten. Men ikke arbejdsløsheds- og sygeforsikring. Man kan spørge sig hvorfor, eller hvorfor ikke. Men det hjælper jo ikke dig i det tilfælde du kommer i knibe.

Og muligheder for at komme i knibe, dem findes der mange af.

holdånd

Økonomien rider lige nu på bølgetoppene. Det er dejligt. Det betyder at det er nemt at finde arbejde, og at der er rigelig med penge i omløbet.

Men det betyder også, at det herfra kun kan gå ned ad bakke. Sådan er det nemlig altid. Vores økonomi fungerer som en gynge. Den svinger frem og den svinger tilbage.  Når enden på det ene sving er nået, sætter modsvinget i. Sådan har det været i rigtigt mange årtier, og der er intet der tyder på at det vil ændre sig indenfor overskuelig fremtid.

Som medlem i en A-kasse får du sygedagpenge når du bliver syg, og arbejdsløshedsdagpenge når du mister dit job. Er du ikke medlem i en A-kasse, kan du måske få kontanthjælp. Men inden du kan få kontanthjælp, skal du opbruge hele din evt. formue. Det lyder ikke sjovt, og det er det heller ikke.

Lønsikring tilbydes også af A-kasserne

Ikke alle, men de fleste A-kasser tilbyder også lønsikring. Selv om du får dagpenge, kan det alligevel betyde en alvorlig nedgang i din økonomi. Dagpenge er måske lige nok til at overleve på, men så heller ikke mere end det.

Har du omkostningsintensive fritidsinteresser, som heste og ridning for eksempel, bliver det svært at bevare livsstilen på dagpenge.

Her vil en lønsikring hjælpe. Den forsikrer nemlig din løn. Når du ikke kan arbejde, får du ikke kun dagpenge men en indtægt der ligner den du har tabt.