bbbza11

Menneskets bedste ven skulle efter sigende være hunden. Derfor er der også rigtig mange hundeejere, som ønsker det bedste for deres gode kompagnon. Det kan dog nogle gange være svært at finde ud af, hvordan man helt præcist skal gøre dette.

I denne artikel vil vi gennemgå nogle få elementer, der skaber gode rammer for din hunds velvære.

Aktivering

Aktivering er en af grundelementerne i et hundeejerskab. Aktivering kan være mange ting. Det kan naturligvis være en simpel gåtur, og det kan være at aktivere hundens sanser. En hund elsker nemlig at bruge sine sanser. En måde at gøre dette på kan være at lave lege, hvor den skal snuse sig frem til ting. Det kan være mad eller legetøj, som den er glad for. Det er nærmest kun dig og hunden, der sætter grænser for denne leg.

Der findes også aktiveringslegetøj, som du kan købe i forskellige butikker. Samarbejdet gennem aktiveringen giver dig og din hund et godt partnerskab, og din hund vil være tættere knyttet til dig af samme årsag. Og på den måde vil den også lytte mere til dig, når du træner den. For det er en anden vigtig ting.

Træning

Træning af din hund er nemlig ikke kun til for, at du skal have en lydig hund. Det er naturligvis vigtigt, at du har styr på din hund, men det er igen også samarbejdet mellem jer to, der vil give jer et tættere bånd.

En veltrænet hund er ofte en glad hund. Træning med belønning er altid den anbefalede måde at træne på. Det kan være i form af en godbid eller i form af leg og legetøj. Find ud af, hvad der passer bedst til din hund.

Mad

En anden vigtig ting er hundefoder af høj kvalitet. Din hund skal helst have alle de rigtige næringsstoffer, den har brug for. De fleste fodrer deres hund med tørfoder, og for de fleste hunde er dette også helt fint.

Hundefoder er dog ikke det bedste sted at spare penge, for med god foder får du også en sundere hund, der kan gøre jeres samvær mere specielt.

Godbidder til træning er naturligvis helt okay. Du kan her vælge nogle ting, som er lidt mere specielle for hunden, så det ikke altid er den samme type mad, den får tilbudt. Det vil også gøre, at din hund er ekstra opmærksom under træningen.